Om os

Hald & Handberg A/S blev etableret i december 2017 af Bent Sejling-Handberg og Flemming Hald som hovedentreprenørvirksomhed med hovedvægt på bygningsrenovering og delvist nybyggeri.

Vi lægger stor vægt på punktlighed, kvalitet, ordentlighed og samarbejde og er således altid garant for professionel og fair tilgang til byggesagerne i alle faser. Vi tilsikrer altid et tillidsbaseret og gensidigt forpligtende samarbejde med såvel kunder som underentreprenører, leverandører og øvrige samarbejdsparter.

Vi har særlig stor ekspertise indenfor boligrenovering i almensektoren med høj grad af beboerkontakt og håndtering men udfører som udgangspunkt alt i hovedentreprise.
Vi har egenproduktion indenfor tømrer, vvs og kloakarbejde hvor dette giver mening ifm. de aktuelle hovedentrepriser.
Firmaet er autoriseret VVS-installatør og autoriseret kloakmester.

Handberg

Bent Sejling-Handberg er uddannet teknikumingeniør i 1993 og kloakmester i 2000 og har siden ingeniøruddannelse været aktiv i entreprenørvirksomheder med projektledelse og tilbudsarbejde i først Tyskland og senere i Danmark. Erfaringerne dækker over projektledelse indenfor egenproduktion vej, anlæg, kloak og belægningsarbejder, beton, murerarbejder og tømrerarbejder samt hoved og totalentrepriser indenfor renovering og nybyggeri af bolig, erhverv, skoler og institutioner. Ad åre er projektledelsen mere og mere afløst af tilbudsarbejde således at seneste ansættelse forud for etableringen af Hald & Handberg A/S var som tilbudschef i hoved og totalentreprenørvirksomheden Hald & Halberg A/S.
Bent Sejling-Handberg er nu medejer og administrerende direktør i Hald & Handberg A/S.

Hald

Flemming Hald har i over 40 år været aktiv i byggebranchen. I starten har han arbejdet som projektleder i Grønland og Danmark, og senere som indkøbschef i Armton A/S – det nuværende NCC A/S. Herefter har Flemming Hald været adm. direktør i Enemærke og Petersen A/S, og været medejer og direktør i B. Nygaard Sørensen A/S, samt i 15 år været medejer og adm. direktør i Hald & Halberg A/S. Efter 2 år på pension vendte Flemming Hald i 2017 tilbage til Hald & Halberg A/S der desværre ikke stod til at redde fra konkurs.
Flemming Hald har i alle årene primært beskæftiget sig med Renovering og Byfornyelse, herunder tag- og facaderenovering, energirenoveringer, vinduesudskiftninger, badeværelsesrenovering, samt større og mindre totalombygninger
Flemming Hald er nu konsulent for Hald & Handberg A/S